Afsnit 125: Star Wars Podcast 11 - Rogue One: A Star Wars Story Part I (239 min, 219 MB)

FFF er endelig tilbage med et nyt afsnit i vores Star Wars serie! Vi retter sigtekornet mod Rogue One: A Star Wars Story

Som lyttere til vore reaktionsafsnit oven på Episode VII og VIII ved, så vil vi først lave fulde afsnit om de film efter hele trilogien er ude og vi kan se på dem med en større forståelse.

Det forhindrer heldigvis ikke, at vi kan kaste os over de nye enkeltstående Star Wars film!

Rogue One: A Star Wars Story er den første af disse og ligeledes det første forsøg fra Disney på at teste om Star Wars er mere end bare tre trilogier, når vi snakker big budget movies.

Inden filmens udgivelse stod det dog klart, at den ville være stærkt forbundet til disse film og foregå imellem Episode III og IV.
Hvad der ikke stod klart, var hvad den præcist ville handle om og teaser trailers og fulde trailers fortalte lidt forskellige historier. Det viser der sig at være en god grund til. Filmen var nået ganske langt ind i optagelserne, da store ændringer pludselig blev krævet. Meget mere om det i afsnittet...

Filmen har Mads Mikkelsen i en mindre, men afgørende rolle. Danske arkitekter og ingeniører er åbenbart også populære i en fjern galakse.

Filmen blev en gedigen succes og både fans og anmeldere var ganske positive. Der blev brugt betegnelser som "Star Wars Noir" og "Star Wars for voksne".

Nu er spørgsmålet så, om det var ren eufori eller om den faktisk kan betragtes som en god Star Wars film. Filmen er fyldt med et væld af nye figurer, men samtidig også adskillige cameos og længere bidrag fra, endog meget bekendte karakterer. Hvordan fungerer det? Ligeledes betød de mange reshoots, at manuskriptet blev et blandingsprodukt, så giver handlingen og karaktererne mening, når man bruger en 'FFF Lup' (sælges i vore særlige NO WEB SHOP)?

Her i første del af podcasten gør vi brug af Bor Gullet og finder ud af om Bodhi Rook taler sandt og om Luke Skywalker har besøgt det første jedi tempel på Jedha!

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.
Gæstevært:

NAVIGATIONTidligere afsnit

NAVIGATIONNæste afsnit