Afsnit 194: Star Wars Podcast 13 - The Force Awakens Part I (291 min, 266 MB)

Ventetiden er endelig omme. Hele to popkulturelle hjørnesten vender tilbage. Star Wars OG Filmpodcast For Folket!

Den oprindelige generation af SW-fans måtte vente i uvished i årtier. Ville George Lucas vage udtalelser om en eventuel afsluttende trilogi på Skywalker sagaen nogensinde se dagens lys? Mange havde drømt hede drømme om en dag at gense de efterhånden aldrende helte rydde op i den fjerne galakse en sidste gang. Ovenpå prequel trilogien var der nok lige så mange, der frygtede en tur mere med de gamle koryfæer.

Men for Onkel George fik taget sig sammen til at fuldbyrde sit livsværk, fik han et tilbud, han ikke kunne modstå. Det store galaktiske imperium, Disney, tømte solsystemet for Credits og købte Lucasfilm. Og med alle de Mickey Mouse milliarder ude at svømme, skulle der reageres hurtigt, for at sikre investeringen.

Men er det endt med en heldig gang Fætter Højben eller en arrig omgang Anders And? Lyt med når FFF-værterne fælder den endelige dom over Kathleen Kennedy, JJ Abrams og alle de andre, der er modige nok til at lægge sig ud med en fanskare, der historisk set er dedikerede som få.

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.
Gæstevært:

NAVIGATIONTidligere afsnit

NAVIGATIONNæste afsnit