Podcast detaljer:
Afsnit: 93
Titel: Adventskalender 2016 Podcast 3 - Life of Brian
Længde: 249 min
Størrelse: 228 MB
Format: mp3

Indhold:

Det er blevet d. 3. søndag i advent og i den tredje pakke i vores lille adventskalender gemmer sig The Passion of the Chr.... errrr nej, den er blevet fravalgt kan jeg se. Jamen så må vi jo nøjes med Life of Brian!

På trods af store religiøse protester i England udkom komediegruppen Monty Python i 1979 med filmen om Brian og hans liv. Filmen handler ikke om Jesus, men derimod om en anden person som lever på samme tid. Faktisk bliver Brian født samme nat som Jesus og det giver forvirringer blandt både hyrder på marken og de 3 vise mænd som i første omgang går forkert i Bethlehem.

Vi følger Brians liv som uægte søn af en horny romersk legionær, optagelse i en jødisk terrororganisation, og hans uønskede ophøjelse til religiøs helgen. Altsammen med en god portion Monty Python humor og deres spidsfindige kommentare til datidens religiøse fanatisme.

Find dit falske skæg, en skarp sten og grib fat i dit kors, når vi tager en tur gennem Bethlehem med Brian, hans mor med den dybe stemme og selvfølgelig the People's Front of Judea. Eller er det Judean People's Front??

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.
Gæstevært:

Download afsnittet

Navigation | Tidligere afsnit

Næste afsnit | Navigation