Indrøm det bare. Du havde jo ikke forventet, at vi kom igennem lige netop denne film i et enkelt afsnit, vel? Selvfølgelig er der meget mere at tale om, mange flere uddøde øgle-jokes at fortælle og mange flere bunker dino-dropping at gennemsøge før vi kan putte vores hovedkarakterer i en helikopter og flyve i sikkerhed.
Holder de dengang banebrydende effekter stadig? Kan man lave en mega-blockbuster med rigtige skuespillere fremfor superstjerner i hovedrollerne? Er Allan og Ellie kærester eller er det bare en plade, som Dr. Grant stikker Ian i jalousi? Hvordan udklækker et dinosaur-æg troværdigt? Er det ok at grine, når advokaten dør? Hvordan har vi det i dag med Deus Ex Tyrranosaurus?
Vi har længe glædet os til at tage fat på denne kæmpe favorit fra vores ungdom. Man behøver ikke være en særligt opmærksom lytter for at gennemskue vores begejstring for en film, der har betydet meget for os alle. Men som altid er det grundige FFF blik nådesløst i sin evne til at afsløre sprækkerne i selv den største omgang nostalgi. Kan Spielbergs dinoer holde til turen i møllen?
Hvad hedder en blind dinosaurus? Og hvad hedder dens hund? Lyt med og få svar på dette og meget, meget mere i dagens afsnit.
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.
Gæstevært:
NAVIGATIONTidligere afsnit
NAVIGATIONNæste afsnit