Produceren Kevin McClory er tilbage og denne gang forsøger han at lave sin egen Bond film: et remake af "Thunderball" filmen endnu engang med Sean Connery i hovedrollen!
Historien er næsten den samme som sidst, men i forhold til Roger Moore filmene er der skruet ned for humoren og op for charmen og det rå image, vi kender fra Connerys bedste film.
Plottet handler stadigvæk om atommissiler og trusler mod verdensmagterne, men denne gang er den sofistikerede Emilio Largo (Adolfo Celi) byttet ud med den sindsyge Maximillian Largo (Klaus Maria Brandauer)
Castet er spækket med stjerner som Kim Basinger, Rowan Atkinson, Edward Fox, Pat Roach og den fantastiske svenske skuespiller Max von Sydow.
Bag kameraet har vi denne gang Douglas Slocombe, som filmede de tre første Indiana Jones film, så selvfølgelig har vi store forventninger til looket af Never Say Never Again.
Gå ikke glip af filmen, hvor Sean Connery blev kamp-koreograferet af Steven Segal, som brækkede skottens håndled!
McClory har haft 18 år til at forbedre Thunderball, men betyder det, at vi har fået en bedre film? Gælder Nikolajs mantra om at "kommer filmen under vand er jeg allerede på 50%" også i denne film?
Lyt med når vi for sidste gang (og denne gang mener vi det!) snakker om Sean Connery som James Bond.
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.
Gæstevært:
NAVIGATIONTidligere afsnit
NAVIGATIONNæste afsnit