Afsnit 87: Halloween Specials - Halloween Special 2016 - The Rocky Horror Picture Show (170 min, 155 MB)

Det er igen blevet den tid på året, hvor man skal se sig ekstra godt for, når man bevæger sig udenfor sin dør. Ikke for at undgå vildfarne og opslugte Pokemon Go spillere, næ, men for noget langt mere skræmmende, for på denne aften blir de døde levende og varulve og vampyrer render frit omkring. Det fejrer Filmpodcast For Folket med vores årlige Halloween Special!

I år er turen nået til et lytterønske, nemlig; The Rocky Horror Picture Show!

Denne vanvittige gyser-komedie-musical fra 1975 har et stort kultfølge, både i biografen og i teatersalen. Filmen byder på stjerner i svøb, imponerende gennembrud og gamle kendinge af podcasten.
Vi dykker ned i baggrunden og tilblivelsen af filmen, samt dens eftermægle, inden vores sædvanlige grundige gennemgang. Så danses der lidt Timewarp, hvorefter vi deler karakterer ud. Lyt med på denne gruopvækkende særudgave af Filmpodcast For Folket!(indsæt selv skummel latter)

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.
Gæstevært:

NAVIGATIONTidligere afsnit

NAVIGATIONNæste afsnit