Det er blevet d. 2. søndag i advent så vi åbner selvfølgelig pakke nummer to i vores adventskalender. Denne gang taler vi om Aardmans Arthur Christmas.
Julemanden og alle hans hjælpere får uddelt gaver til verdens børn, og spekulationerne går nu på, hvem der skal overtage, når den glade, rødklædte kæmpe snart skal pensioneres. Ældste-sønnen Steve står først i køen, men måske er der en, der er bedre egnet. En der oprigtigt elsker julen og blot drømmer om at gøre andre glade. Da det viser sig, at en enkelt gave er blevet glemt og dermed ikke leveret til et håbefuldt barn, kommer julens sande værdier på en prøve, og unge Arthur må overvinde al sin frygt for at redde hjerternes højtid.
Denne julefilm blev næsten øjeblikkeligt glemt, da den udkom og den er endnu ikke blevet opdaget af det brede publikum. Men måske ligger der en potentiel juleklassiker og gemmer sig, for Aardman Animation har altid udmærket sig ved deres stærke historie og deres veludviklede karakterer.
Der er ninja-nisser, mølædte rensdyr, avancerede espresso maskiner, vilde løver og rejser til alt fra Nordpolen, Canada, Mexico, Afrika, England og... Århus...
Lyt med og hør om Arthur får den sidste gave frem i tide, om Bryony når at pakke den ind, om den rette bliver valgt som den nye julemand og om filmen spreder juleglæde blandt værterne.
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.
Gæstevært:
NAVIGATIONTidligere afsnit
NAVIGATIONNæste afsnit