Om "Filmpodcast For Folket"

Filmpodcast For Folket (FFF) har i en eller anden form eksisteret de sidste 20 år. Vi har diskuteret og set film sammen siden folkeskolen og mente nu at det var på tide at dele vores tanker med resten af verden.


Hvem er de tre værter?

Kristian: Genius, billionaire, playboy philanthropist. Manuskript forfatter, klipper og filmnørd med forkærlighed for editing og cinematography. Podcastens klipper, grafiker og digitale ansvarlig.

Morsingboen: Mystisk podcaster fra Mors. The Airbender of Podcasting... bare bedre

Nikolaj: Filminstruktør, forfatter, producer, dramaturgisk konsulent, kursus- og foredragsholder og livslang passioneret fan af film som kunstform, underholdning og verdens bedste måde at fortælle historier.


Gæsteværter

Kristian Enevoldsen (Krille): Studerende, biograf operatør og Filmfreak i ordets bogstavligste forstand. Kærligheden til filmmediet har en stor plads i hjertet, om det så er den store Hollywood film eller den lille Italienske historie. Hjertet lever for film.
Website: www.filmfreaken.com

Rasmus Krogsgaard: Rasmus debuterede på en revyscene i 1998. Herefter blev det til fire sæsoner på Teatret Bag Kroen, teaterturneer, musicals, film/tv, tegnefilm samt et solo-show, som har turneret i 14 år. I 2011 producerede og spillede han Preben Kaas Kabareten ”Bare En Gang Til”, som turnerede over hele landet i godt to år. Rasmus blev kåret som ”Årets Dirch” i 2009, nomineret som ”Årets Revyforfatter” i 2011, 2014 og 2015 og modtog TV-Charlie-prisen ”Årets Parodi” i 2014. Rasmus har de seneste år også fungeret som TV-vært på samme kanal.
Website: www.rasmuskrogsgaard.dk


Hvor finder jeg podcasten?

Podcasten kan downloades via links eller høres via de små afspillere under hver enkelt podcast her på hjemmesiden. Hvis du gerne vil modtage de nye podcasts direkte kan du abonnere på podcasten på iTunes eller i din yndlings podcast app