Afsnit 151: Steven Spielberg Podcast 07 - E.T. - The Extra Terrestrial Part II (191 min, 175 MB)

I afsnit to om det lille rumvæsen, hvis film blev verdens største nogensinde, skal vi både en tur i skole og redde frøer, tømme køleskabet for dåseøl og have nogle ikoniske flyveture på et af de ultimative 80'er transportmidler, BMX-cykler.

Elliot har vist E.T. til sine søskende, som har svoret, at de ikke vil sige noget til nogen som helst. Men hvordan holder man sådan noget skjult, samtidig med at man skal have bygget verdenshistoriens mest avancerede rumtelefon ud af ramponerede stumper mekanik og legetøj fundet på et børneværelse?

Mens det emotionelle bånd mellem dreng og rumvæsen bliver stærkere, kommer truslen i form af de voksne nærmere. Det er et kapløb med tiden, for at få ringet til en fjern galakse efter et lift til E.T., inden manden med nøglebundtet får pakket Elliots hus ind i et kæmpekondom.

Som altid er der også plads til en snak om de helt store emner i livet såsom alkoholpåvirkede skolebørn, børn der overnatter alene i en regnvåd skov, effektive måder at pjække fra skole og selvfølgelig det helt store spørgsmål: Vil verden blive et bedre sted, hvis man udskiftede alle våben med walkie talkies?

Ender det hele i den store tudefest, eller kan værterne holde sammen på stumperne længe nok til at få uddelt karakterer og MVP priser?

Lyt med, når John Williams får cyklerne og vores hjerter til at lette mod podcast-himlen.

Dagens værter: Kristian og Nikolaj.
Gæstevært:

NAVIGATIONTidligere afsnit

NAVIGATIONNæste afsnit